Pumpehuset på Trørød Torv Trørød Grundejerforening
Stiftet 1907
streg
Forside Medlem Orientering Links Arkiv Område Vedtægter Bestyrelsen
streg
Fibernettet - hvad nyt?
Langhaven 60-62 Fibernettet er for længst gravet ned i vort område, samtidig med nedgravning af elforsyningen og etablering af ny vejbelysning.

Det sidste har vi alle stor glæde af. Risikoen for strømafbrydelse grundet væltede træer mm er nu borte, og alle synes vist at den nye belysning har givet et løft til vort miljø æstetisk som funktionelt.

Som omtalt har TDC i november 2009 købt fibernettet af DONG. Men TDC gør ikke meget for at markedsføre fibernettet. Kontakt selv TDC 70 10 14 50 for tilslutning.

TDC synes fortsat at satse på det gamle telefonnet til internet, telefoni og TV (YouSee). TDC udbyder således ikke selv nogen tjeneste på fibernettet i vort område.

Har du adgang til internettet, kan du se mere på www.tdc.dk/fibernet. Her bliver man præsenteret for en række udbydere af de 3 tjenester - internet, telefoni og TV - og man kan se priser.

Har du behov for lynhurtig internet tilbyder fibernettet det til konkurrencedygtige priser. Her kan alle i husstanden samtidig få hurtig adgang også med samtidig modtagelse af TV.

Blandt udbyderne figurerer også YouSee (TDC), men det synes ikke muligt at bestille dette produkt på fibernettet, men kun på kabelTV!

Andre udbydere derimod tilbyder TV i forskellige pakker med mange kanaler, men "grundet aftale med TDC" kan de ikke - som andre steder i landet - tilbyde TV3 og øvrige TV3 kanaler.

TDC synes således ikke interesseret i at fremme fibernettet i det gamle DONG område.

Grundejerforeningen søger at grave dybere i dette.