|
Fastelavn |
Se flere billeder nederst på siden |
|
|
En succes trods
vinterferie og sne |
Grundejerforeningens bestyrelse havde imødeset arrangementet på fastelavnssøndag foran Siesta
bageren med en vis reservation. Vejret havde længe været hårdt, og mange var rejst på
vinterferie i denne weekend. Det havde været på tale at flytte arrangementet, men
fastelavnssøndag, juleaften o. lign. kan man ikke bare flytte til datoer, der passer bedre.
Men deltagelsen viste sig at blive over al forventning. Igen mødte et gevaldigt antal
udklædte børn frem til tøndeslagningen. Forældre og børn havde udvist stor fantasi.
Især indenfor dyreriget var der mange udklædninger. Anders And var der og en lille lyserød
sommerfugl. En blæksprutte med de mange arme. En robot, en påfugl, en hveps og en lille
løve på 10 måneder – formentlig den yngste deltager. En astronaut på vej til månen.
Mange leverede drabelige slag på tønderne, men det var Frederik, Mille, Alberto og Noah,
der gik af med sejren ved de fire tønder og vandt de fine gyldne kattekonge-kroner.
Tillykke med det!
Stemningen blandt forældre, bedsteforældre, tanter og andre Trørødborgere var fin, og endnu
længe efter at tønderne var slået ned stod man og drøftede dette og hint samtidigt med,
at man nød Siestabagerens 350 lækre fastelavnsboller.
Vi ses igen til næste år. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|