TIL TOPPEN |
Juni 2024 |
Sankthansaften bag Trørødskolen |
Trørød Grundejerforening inviterer til
|
Sankthansaften bag Trørødskolen |
Vi har igen indgået aftale med kommunen om at
brænde bål, som kan ske sikkert på markarealet vest for Trørødskolen, og benytte legeplads og
affaldsspande. Nyd turen hertil gående/cyklende gennem skønne Trørød, men ellers gode P-forhold.
Vi håber at se mange af jer til dette familiearrangement, hvor bålet tændes tidligt trods den lyse
sommerhimmel af hensyn til de mindre børn. Husk alle er bedst tjent med at stedet efterlades
mindst lige så pænt som da vi kom, så vi kan komme igen. |
|
|
Program: |
Kl.17.30 |
Kom og skab leg og hygge med jeres børn og deres venner tag tæppe og picnickurv med.
Arealer på og omkring skolen skaber mulighed for at medbringe både mad, drikkevarer, stole |
Kl.17.45 |
Formand for TGF Per Carøe byder velkommen |
Kl.18.00 |
Bålfortælling ved Gl.Holte Kirkes præst Jannik Theilgård |
Kl.18.30 |
Bålet tændes. Vi synger Midsommervisen |
Bålet bygges af lokale FDF'ere. |
|
|
|
|
TIL TOPPEN |
April 2024 |
Hegn, hække og overkørsler |
Hegn, hække og overkørsler
|
|
Onsdag d. 17. april kl. 17:00 - 18:30
Vedbæk Stationsbygning 1.sal |
|
Denne gang har vi slået os sammen med Vedbæk, da emnet dækker alle med
hegn og hække! Et oplysende arrangement om regler og anbefalinger ift det udtryk vi møder i vores skønne
grønne byområder.
Arrangementet er gratis og arrangeres i samarbejde med Vedbæk Grundejer - og beboerforeningen.
Vi er mange, der nyder det grønne indtryk når vi bevæger os langs veje og stier. Udover et grønt og venligt
udtryk, slår også et slag for fremkommelighed. De mange spande vi alle
sorterer affald i skal ifølge reglerne stå på egen grund, det taler vi også om.
Vi har inviteret Rudersdal Kommune Byplan og får besøg af Simon Kolby Fels. Vi har 1½
time til rådighed, hvor Simon gennemgår og giver eksempler på regler. Rudersdal Kommune har udarbejdet
fine vejledninger, læs gerne
Hække, hegn og fortov | Rudersdal Kommune.
Med baggrund i et overordnet ønske om mere biodiversitet, anbefales det at:
Hække klippes/skæres ind/til i marts-april, vi kommer ind på hvorfor?
|
|
TIL TOPPEN |
Marts 2024 |
Besøg hos Vedbæk Skov & Park |
Vi synes det er interessant at kende lidt til de virksomheder,
der findes i Trørød. |
Besøg hos Vedbæk Skov & Park
|
Tirsdag d. 12. marts kl. 17:00 - ca. 18:30
på Skelstedet 1A |
|
Vi finder det passende at afholde dette arrangement inden havesæsonen begynder. Nogen kunne måske
inspireres til nyt udstyr, eller til at få serviceret det gamle. |
|
Virksomheden har siden grundlæggelsen i 1905 haft adresse i
Vedbæk, men er for nylig flyttet til Trørød, dog fortsat med postnummer 2950.
Ejendommen på Skelstedet rummer butik, lager, værksted og undervisningslokaler.
Her skal vi høre 4. generations ejer Jesper Sjødahl Andersen fortælle om, at
udvikle en virksomhed, der kan levere og servicere al slags udstyr, værktøj og beklædning både
professionelle og os andre lægpersoner har brug for til at udføre opgaver sikkert i det grønne. |
|
TIL TOPPEN |
Februar 2024 |
Fastelavn på Trørød Torv |
Fastelavn på Trørød Torv |
Trørød Grundejerforening og Siesta Bageren inviterer til
FASTELAVN PÅ TORVET
Søndag d. 11. februar kl. 14
Traditionen tro arrangerer vi igen i år fastelavn på pladsen foran Siesta Bageren.
Der er tønder til alle aldersklasser og - som altid - drikke og bagerens gode fastelavnsboller til børnene.
Lad jeres børn eller børnebørn være med til dette fornøjelige arrangement. |
TIL TOPPEN |
Januar 2024 |
Hvor er strømmen? |
Hvor er strømmen? |
Vi følger op på Debatmødet ved Rudersdal Folkemødedag i september 2023 med et nyt møde med
Elhandler Per Bjerre Christiansen
søndag d. 4. februar kl 14-16
Richard Mortensen salen, Mariehøjcentret område B, stuen
Øverødvej 246 B, 2840 Holte
Emnerne kunne være:
- Hvorfor er vi havnet i denne energi-krise, og hvad er udsigterne?
- Vil du gerne vide, hvordan du kan spare på elregningen?
- Forstår du, hvad der står på din regning?
- Har du fast pris eller spot pris (timepris), og hvad der er bedst?
- Gennemgang af de Apps der findes og hvad de kan benyttes til!
- Skal du investere i varmepumpe, solpaneler, eller vente på fjernvarme?
Dette vil vi søge at få belyst og forhåbentlig få præsenteret de mange forskellige muligheder.
(oplægget er inspireret af et lignende møde afholdt i Ældre Sagen)
|
Du kan se præsentationerne om energiforsyning fra folkemødet her:
Hent Per Bjerre Christiansens præsentation (pdf) ...
Hent Agga Hjortkjærs præsentation (pdf) ...
|
TIL TOPPEN |
November 2023 |
Virksomhedsbesøg med Grundejerforeningen |
Virksomhedsbesøg med Grundejerforeningen
|
|
Domicilejendommen Frydenlund 30 |
Frydenlundsvej 30, Bygn. D (Hovedindgang) |
Onsdag d. 29. november kl. 15 - ca. 16:30 |
|
Program:
Vi vil blive mødt af Teamchef Maria Petersen og Kundechef André Henri Andersen,
som vil fortælle om bygningerne, konceptet og virksomhederne, der nu har til huse i
Topsøes smukke, tidligere hovedsæde.
Vi har 1½ time til rådighed, hvor vi får en rundvisning (alt er i et plan). Vi
slutter af med en kop kaffe og måske lidt sødt. |
Læs invitation og se kort ...
| |
TIL TOPPEN |
November 2023 |
Julemanden er på vej! |
Julemanden er på vej !
|
|
Fredag den 24. november om eftermiddagen
på Trørød Torv |
Mon ikke der står et pyntet træ på Torvet - og mange Trørødborgere til at tage imod? |
Følg med på Trørød.dk, Facebook og opslag. |
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2023 |
Ordinær Generalforsamling 2023 |
|
TIL TOPPEN |
September 2023 |
Trørøddag på Torvet? |
Trørøddag på Torvet? |
I MO66 annoncerede vi |
Trørøddag på Torvet den 9. september |
Vi må desværre aflyse i år, men håber
at komme tilbage med en ”Trørøddag Under udhænget på Trørød Torv” i forsommeren 2024. |
TIL TOPPEN |
Juni 2023 |
Sankthansaften ved Trørødskolen |
|
TIL TOPPEN |
Juni 2023 |
Møde om hegn, hække og overkørsler |
Møde om hegn, hække og overkørsler |
Trørødskolen, tirsdag d. 13. juni kl. 17.00 |
Vi bor i en perle, og det skyldes ikke mindst alt
det grønne der omgiver os.
Indtrykket man får, når man bevæger sig gennem Trørød er grønt, blødt, venligt, det er smukt. |
Vi gør alle en indsats, men der findes også regler om hegn,
hække og overkørsler.
Kom og få indblik, begrundelser og stil gerne spørgsmål - vi ses på Trørødskolen. |
TIL TOPPEN |
Maj 2023 |
Pinsefest i Gl. Holte kirke |
Pinsefest i Gl. Holte Kirke |
Mandag den 29. maj afholdes Pinsefest i Gl. Holte Kirke kl. 10.00-14.00.
Trørød Grundejerforening vil være til stede for en snak, og har arrangeret en
spændende natur-skattejagt i skoven overfor kirken for
børn:
Løs mysteriet om de forsvundne skumfiduser
Vi glæder os til at se jer. |
TIL TOPPEN |
Maj 2023 |
Magasin til grundejerne |
|
TIL TOPPEN |
April 2023 |
Påskeægjagt i Trørød |
I MO65 annoncerede vi |
|
Påskeægjagt på Trørødskolen |
Lørdag d. 1. april kl. 14 |
Vi må beklageligvis aflyse i år.
|
|
TIL TOPPEN |
Februar 2023 |
Fastelavn på Trørød Torv |
|
TIL TOPPEN |
November 2022 |
Jul på Trørød Torv |
Jul på Trørød Torv |
Fredag d. 25. november kl. 15:00-17:30 |
|
Kl. 15:00 Brugsen inviterer på gløgg, æbleskiver og cacao.
Kl. 15:45 Vedbæk Garden spiller julemusik.
Kl. 16:15 Julemanden kommer på besøg.
Træet tændes, og der synges og danses rundt om træet.
Til sidst deles der slikposer ud af julemanden. |
PÅ GENSYN PÅ Torvet |
TIL TOPPEN |
Oktober 2022 |
Ordinær Generalforsamling 2022 |
|
-->
TIL TOPPEN |
September 2022 |
Debat på Rudersdal Folkemødedag |
Der var mange tilhørere og det stod ganske klart, at mange er i syv sind om hvad de bør gøre, idet der er tale
om betragtelige beslutninger og investeringer, der skal finde sted snart, hvis man skal undgå de voldsomt stigende
udgifter til opvarmning. Oveni er så klima bekymringerne. Varmepumper og da hvilken type, fjernvarme og solenergi.
Hvilke muligheder passer til min bolig?
Paneldeltagerne:- Court Møller, fmd. Klima- og Miljøudvalget
- Erik Mollerup, Holte Fjernvarme
- Finn Kræmer, forbruger
fremlagde deres viden og erfaringer.
Se Court Møllers oplæg (pdf) ...
Se Erik Mollerups oplæg (pdf) ...
Læs om varmepumper (pdf) ...
Læs om solceller (pdf) ...
Der var mange flere spørgsmål end tiden tillod.
Debatten fortsætter. Bla. holder kommunen 2 orienteringsmøder om fjernvarme og kommunens hjemmeside
rummer megen lokal information.
|
TIL TOPPEN |
September 2022 |
Debat på Rudersdal Folkemødedag |
Kom og bliv klogere på opvarmning |
Debat på Rudersdal Folkemødedag |
Der er rigtigt mange overvejelser at gøre vedr. den fremtidige boligopvarmning med de voldsomme prisstigninger
på bl.a. gas og el. Mange peger på varmepumper, fjernvarme og en del andet, men investeringen i boligen er
betragtelig. Hvilke muligheder passer til min bolig?
Paneldebat med:- Court Møller, fmd. Klima- og Miljøudvalget
- Erik Mollerup, Holte Fjernvarme
- Svend Erik Mikkelsen, Civ.ing. seniorspecialist
- Finn Kræmer, forbruger
Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til paneldeltagerne.
Debatten er arrangeret af Nærum Grundejerforening og Trørød Grundejerforening, som også har en stand på Folkemødedagen.
Lørdag d. 3. september kl. 14.30
Mobilscenen på Havarthigaarden
Havarthivej 1, 2840 Holte
(parkering på marken overfor den lille p-plads nær Havarthigaarden)
Vi glæder os til at se rigtig mange deltagere.
Der er mange andre interessante debatter for grundejerne:
- Kommunens klimahandlingsplan
- Hvad kan du selv gøre for klimaet
- Bæredygtige lokalplaner
Læs hele programmet for dagen på www.rudersdalfolkemoededag.dk
|
TIL TOPPEN |
September 2022 |
Rudersdal Folkemøde |
|
TIL TOPPEN |
Juni 2022 |
Sankthansaften ved Trørødskolen |
|
TIL TOPPEN |
Juni 2022 |
Pinsefest i Gl. Holte kirke |
Pinsefest i Gl. Holte kirke mandag d. 6. juni |
Trørød Grundejerforening har en lille stand.
Vi vil lave ballondyr med børnene, tale med naboer og feste.
Vores nye ukrainske beboere på Krogholmgård har bagt ukrainske søde og salte snacks, som vi byder
alle naboer i Trørød til at smage.
Pinsefesten begynder kl 10.00 med messe og efterfølgende er der boder og stande udenfor.
Vi glæder os til at se jer.
Bestyrelsen. |
TIL TOPPEN |
April 2022 |
Påskeægjagt i Trørød |
|
TIL TOPPEN |
Marts 2022 |
Trørød Entreprise på Trørød Torv |
TRØRØD ENTREPRISE PÅ TRØRØD TORV |
Trørød Grundejerforening inviterer til gå-hjem-møde hos
TRØRØD ENTREPRISE på Trørød Torv
Onsdag d. 2. marts kl. 17
|
Kom og se de smukke istandsatte huse og lokaler og hør, hvoraf navnet
Trørød Entreprise opstår, hvilke opgaver der varetages, hvorfor lokaler på Trørød Torv,
og ikke mindst om engagement i lokalsamfundet.
Hør også om Rådvad-maleren, der har til huse sammesteds.
Trørød Entreprise er vært ved en forfriskning.
Vi glæder os til at se jer.
|
TIL TOPPEN |
Februar 2022 |
Fastelavn på Trørød Torv |
Fastelavn på Trørød Torv |
Trørød Grundejerforening og Siesta Bageren inviterer til
FASTELAVN PÅ TORVET
Søndag d. 27. februar kl. 14
Traditionen tro arrangerer vi - som før Coronatiden - igen i år fastelavn på pladsen foran Siesta Bageren.
Der er tønder til alle aldersklasser og - som altid - bagerens dejlige fastelavnsboller.
Lad jeres børn eller børnebørn være med til dette fornøjelige arrangement. |
TIL TOPPEN |
November 2021 |
|
|
SVEN HERTING causerer over sine 13 år som formand for grundejerforeningen |
Kl. 18:00-18:45 før generalforsamlingen |
Der vil bagefter være lejlighed til en snak med Sven over et glas vin og snacks, hvor vi kan takke
Sven for 24 års indsats i grundejerforeningens bestyrelse, de sidste 13 år som formand. |
|
TIL TOPPEN |
November 2021 |
Ordinær Generalforsamling 2021 |
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2021 |
Informationsmøde om vejvedligeholdelse |
Trørød Grundejerforening inviterer til informationsmøde
torsdag den 21. oktober 2021 kl 19.30 på Kulturcenter Mariehøj i
Per Kirkeby salen.
Mange private fællesveje står i dag i den situation, at der ikke er oprettet vedligeholdelsesaftaler
om fejning, ukrudtsbrænding, reparation af slaghuller og vintervedligeholdelse. Hidtil har Rudersdal Kommune
administreret aftaler med private leverandører, men denne opgave er nu overgået til grundejerne.
Vi vil på mødet orientere om erfaringer med at oprette vejlav, som er en betingelse for at kunne
indgå aftale med leverandørerne.
Der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål.
Interesserede bedes tilmelde sig senest torsdag den 14. oktober på mail til lenelonep@troeroed.dk
eller marie_raa@troeroed.dk.
|
TIL TOPPEN |
Juni 2021 |
Skt. Hans bål AFLYST |
Vi er kede af det, men TGF arrangerer ikke Skt. Hans bål i 2021.
|
TIL TOPPEN |
Februar 2021 |
Fastelavn på torvet AFLYST |
Fastelavn på Trørød Torv foran Siesta Bageren på søndag,
er desværre AFLYST pga. Covid-19.
Det er rigtig øv!
Vi har i stedet valgt at bidrage til, at Trørøds daginstitutioner kan holde en hyggelig fastelavn
med børnene, som personalet nu finder det bedst.
Vi glæder os til igen at holde fastelavn på Torvet med flotte udklædninger og tøndeslagning
søndag d. 27. februar 2022. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2020 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2020 |
|
|
blev afholdt tirsdag d. 6. oktober 2020
på Kulturcenter Mariehøj |
Der blev bla. valgt ny formand - Carsten Thaarup – og
den foreslåede vedtægtsændring blev godkendt.
Læs indkaldelse og dagsorden ...
Hent indkaldelse og dagsorden (pdf) ...
Hent bestyrelsens beretning for 2019/20 (pdf) ...
Hent regnskab for 2019/20 (pdf) ...
Hent referat af generalforsamlingen (pdf) ...
Hent nye vedtægter med ikrafttræden 1/8-2021 (pdf) ...
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2020 |
Forslag til ændring af vedtægter |
Baggrund for vedtægtsændringen.
Bestyrelsen har ønsket at justere på grundejerforeningens vedtægter fra 2015 på nogle områder.
Det drejer sig væsentligst om 3 emner,
- Ændring af varslet om indkaldelse af generalforsamlingen for at give en chance for at behandle
eventuelle forslag fra medlemmerne, og også at kunne informere medlemmerne om forslagene inden generalforsamlingen
- Ønske om, at også formanden bliver en del af konstitueringen af bestyrelsen i stedet for separat valg
til denne post.
Baggrunden er, at vi gerne ser flere yngre, interesserede, men stadig kompetente medlemmer af bestyrelsen.
En del af den målgruppe vil af arbejdsmæssige og private årsager ikke kunne se sig selv i samme rolle gennem flere år.
Derfor vil forslaget skabe mulighed for at ændre opgavefordelingen i bestyrelsen til gavn for foreningen
- og en del mindre sproglige justeringer med henblik på at lette sproget en smule.
Hent forslag til ændring af vedtægter (pdf) ...
|
TIL TOPPEN |
Februar 2020 |
Fastelavn på torvet |
|
TIL TOPPEN |
November 2019 |
Julehygge på Trørød Torv |
Julehygge på Trørød Torv |
|
Igen i år sørgede Juletræsgruppen for jul på Torvet.
De inviterede til Julehygge på Trørød Torv |
|
fredag den 29. november |
|
|
Om formiddagen bliver træet pyntet af børnene fra Børnehusene Ellesletten og Trørød |
15:00 | åbner juleboderne Gløgg og æbleskiver er gratis, doneret af SuperBrugsen |
15:30 | Sognepræst ved Gl. Holte Kirke Jannik Theilgaard tænder træet |
16:00 | Besøg af Julemanden |
17:30 | siger vi tak for i dag |
Tak til SuperBrugsen og The Kitchen for økonomisk og anden støtte. |
Hilsen Juletræsgruppen |
|
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2019 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2019 |
blev afholdt onsdag d. 30 oktober 2019
i Trørød Vinhandels lokaler på Torvet. |
Læs indkaldelse og dagsorden ...
Hent indkaldelse og dagsorden (pdf) ...
Hent bestyrelsens beretning for 2018/19 (pdf) ...
Hent regnskab for 2018/19 (pdf) ...
Hent budget for 2019/20 (pdf) ...
Hent referat af generalforsamlingen (pdf) ...
|
I forlængelse af generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål
til repræsentanter for Rudersdal Kommune.
Vi er glade for, at Trørød Vinhandel gør det muligt for os at afholde generalforsamlingen i deres lokaler på Torvet.
Trørød Grundejerforening var vært for et let traktement. Efter generalforsamlingen var Trørød Grundejerforening vært for et let traktement leveret af The Kitchen og Trørød Vinhandel.
Grundejerforeningen opfordrer interesserede til at deltage i foreningens arbejde til gavn for et endnu dejligere og mere trafiksikkert Trørød. |
TIL TOPPEN |
Juni 2019 |
Skt. Hans på Kohaveengen |
Så lykkedes det! Trørød Grundejerforening
til Skt. Hans på Kohaveengen
Søndag den 23. juni |
|
Program |
18.00 | Leg og hygge – tag tæppe og picnickurven med |
19.30 | Bålfortælling |
20.00 | Bålet tændes |
Sidste år måtte vi aflyse på grund af tørken. I år kunne vi så ikke få en tilladelse til at afholde arrangement på Kohaveengen.
Men med stor velvilje fra Naturstyrelsen og kommunen har vi fået en dispensation.
Så Grundejerforeningen kan igen invitere til Skt. Hans.
I 2020 vil vores Skt. Hans aften foregå et andet sted i Trørød. Vi arbejder på sagen.
|
TIL TOPPEN |
April 2019 |
Tre globale virksomheder med udspring i Trørød |
Erik Trudsø Jespersen
fortalte om tre globale virksomheder med udspring i Trørød
Haldor Topsøe, Superfos og Navision
Søndag d. 7. april kl. 15
Trørød Vinhandels lokaler på Trørød Torv
|
TIL TOPPEN |
Marts 2019 |
Fastelavn på torvet |
Trørød Grundejerforening og Siesta Bageren inviterer til
FASTELAVN PÅ TORVET
Søndag d. 3. marts kl. 14
Traditionen tro arrangerer vi igen i år fastelavn på pladsen foran Siesta Bageren.
Der er tønder til alle aldersklasser og - som sædvanligt - juice og bagerens dejlige fastelavnsboller.
Lad jeres børn eller børnebørn være med til dette fornøjelige arrangement. |
TIL TOPPEN |
November 2018 |
Julehygge på Trørød Torv |
|
Igen i år får vi et juletræ på Trørød Torv og der er arrangeret en festlig dag,
hvor juletræet bliver pyntet og tændt.
I Grundejerforeningen er vi glade for denne tradition som vi støtter økonomisk og bakker op om.
Vi opfordrer alle til at lægge vejen forbi på dagen.
|
|
Fredag den 30. november
|
9:30-11:00 | Børnene fra Trørød Børnehus og Ellesletten kommer med deres eget julepynt, pynter træet, synger og danser rundt om træet.
Alle er velkomne til at nyde og dele børnenes glæde og mon ikke der kan erhverves en kop kaffe. |
15:00-17:00 | Boderne er åbne med bl.a. gløgg & æbleskiver (kr. 25). |
15:30 | Gl.Holte kirkes præst Jannik Theilgaard fortæller for børnene og tænder træet. |
16:15 | Vedbæk Garden spiller julemusik. |
16:45 | Julemanden kommer på besøg. |
17:30 | Tak for i dag. |
|
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2018 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2018 |
blev afholdt onsdag d. 31 oktober 2018
i Trørød Vinhandels lokaler på Torvet. |
Læs indkaldelse og dagsorden ...
Hent indkaldelse og dagsorden (pdf) ...
Se regnskab for 2017/18 ...
Se budget for 2018/19 ...
Referat af generalforsamlingen ...
|
I forlængelse af generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål
til repræsentanter for Rudersdal Kommune.
|
Trørød Grundejerforening var vært for et let traktement.
|
Grundejerforeningen opfordrer interesserede til at deltage i foreningens arbejde
til gavn for et endnu dejligere og trafiksikkert Trørød. |
TIL TOPPEN |
Marts 2018 |
Lidt om livet i Trørød i gamle dage |
Susanne Viby
om mødet med gamle beboere i Trørød,
der førte til bøgerne Thea fra Trørød og Svend fra Kratmosen - og
om, hvordan livet levedes dengang, man skulle klare mange ting selv og børnene skulle hjælpe til. |
Grundejerforeningen
et glas Crémant efter foredraget, der fandt sted 25. marts 2018 i Trørød Vinhandel.
|
TIL TOPPEN |
Februar 2018 |
Fastelavn på Trørød Torv |
|
TIL TOPPEN |
November 2017 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2017 |
blev afholdt tirsdag d. 16 november 2017
på First Hotel Marina, Vedbæk Strandvej 391. |
Læs indkaldelse og dagsorden ...
Hent indkaldelse og dagsorden (pdf) ...
Læs bestyrelsens beretning ...
Se regnskab og budget ...
Referat af generalforsamlingen ...
|
I forlængelse af generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål
til repræsentanter for Rudersdal Kommune.
|
Trørød Grundejerforening var vært for et let traktement.
|
Grundejerforeningen opfordrer interesserede til at deltage i foreningens arbejde
til gavn for et endnu dejligere og trafiksikkert Trørød. |
TIL TOPPEN |
Juni 2017 |
Skt. Hans på Kohaveengen |
Fredag den 23. juni inviterer Trørød Grundejerforening til Skt. Hans på Kohaveengen.
Kom og vær med til at nyde denne aften på vores lokale oase sammen med venner og naboer -
og især børnene.
Program |
18.00 | Små bål tændes til snobrød Leg og hygge – tag tæppe og picnickurven med |
19.30 | Bålfortælling |
20.00 | Bålet tændes |
For nu sjette år i træk inviterer Grundejerforeningen til Skt. Hans. Rikke Blume Dam satte det i værk. I år er det atter Svend og Sarah Heidam der er den drivende kraft.
Andre Trørødborgere bidrog tidligere, og vi håber nogen melder sig igen i år, for traditioner kræver en forankring hos borgerne.
Vi ses til Skt. Hans. |
TIL TOPPEN |
Juni 2017 |
Rododendrontur på Frydenlund |
I lighed med tidligere år har Flemming Topsøe givet tilsagn om, at medlemmer
af Trørød Grundejerforening kan opleve de blomstrende Rododendron på Frydenlund Slot
Lørdag d. 3. juni kl. 14
Deltagerantallet er begrænset. |
TIL TOPPEN |
Maj 2017 |
Jo, Siestabageren serverer kaffe |
Jo, Siestabageren serverer kaffe |
|
I Medlemsorientering MO48 under Liv på Torvet efterlystes at man kunne
få en kop kaffe hos bageren, sidde på bænkene og nyde udsigten.
Det har Siestabageren tilbudt i adskillige år.
Den gl. redaktør har ikke holdt sig ajour med udviklingen. |
|
TIL TOPPEN |
Februar 2017 |
Fastelavn på Trørød Torv |
Traditionen tro arrangerer Trørød Grundejerforening også i 2017 den traditionelle tøndeslagning
på Trørød Torv
fastelavnssøndag den 26. februar kl. 14.00.
Vi slår katten af tønden og nyder Siestabagerens lækre fastelavnsboller.
Grundejerforeningen vil sørge for 4 tønder - en til de mindste (2-4 år),
to tønder til de mellemstore (5-7 år) og en til de store (8 -12).
Der vil blive kåret 4 kattedronninger/konger.
Siesta Bageri byder på friske fastelavnsboller til store og små.
Vel mødt til tøndeslagning på Trørød Torv. |
TIL TOPPEN |
November 2016 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2016 |
blev afholdt tirsdag d. 1. november 2016
på First Hotel Marina, Vedbæk Strandvej 391. |
Læs bestyrelsens beretning ...
Se foreningens regnskab ...
Referat af generalforsamlingen ...
Læs indkaldelse og dagsorden ...
Hent indkaldelse og dagsorden (pdf) ... |
I forlængelse af generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål
til repræsentanter for Rudersdal Kommune.
|
Trørød Grundejerforening var vært for et let traktement.
|
Grundejerforeningen opfordrer interesserede til at deltage i foreningens arbejde
til gavn for et endnu dejligere og trafiksikkert Trørød. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2016 |
Nu sker der noget på Trørød Torv |
|
TIL TOPPEN |
Juni 2016 |
Skt. Hans på Kohaveengen |
Torsdag den 23. juni inviterer Trørød Grundejerforening til Skt. Hans på Kohaveengen.
Kom og vær med til at nyde denne aften på vores lokale oase sammen med venner og naboer -
og især børnene.
Program |
18.00 | Små bål tændes til snobrød Leg og hygge – tag tæppe og picnickurven med |
19.30 | Bålfortælling |
20.00 | Bålet tændes |
Grundejerforeningen inviterer til Skt. Hans for femte gang. Flere Trørødborgere bidrog sidste år. Vi håber at nogen melder sig igen i år,
for traditioner kræver en forankring hos borgerne.
Vi ses til Skt. Hans. |
TIL TOPPEN |
Februar 2016 |
Fastelavn på Trørød Torv |
Traditionen tro arrangerede Trørød Grundejerforening også i 2016 den traditionelle tøndeslagning
på Trørød Torv.
På pladsen ved Siesta Bageri var et mylder af glade voksne og fantasifuldt udklædte børn. Var det det gode vejr
eller skyldtes fremmødet at fastelavn i år lå før vinterferieugerne?
Nogle af tønderne var ret genstridige, så de
voksne måtte bidrage med slag, så det var velfortjente boller fra Siesta Bageri til både små og store. |
TIL TOPPEN |
November 2015 |
Julehygge på Trørød Torv |
Kom til juletræstænding fredag den 27. november kl. 15 - 17
"Julemanden" kommer på besøg, træet bliver tændt og Vedbæk Garden kommer og spiller julesange.
Grundejerforeningen åbner sin egen bod, så kom, få en snak og giv jeres ideer til at vi får et
endnu skønnere Trørød.
Igen i år sørger "juletræsgruppen" med
støtte fra Torvets butikker for lys og træ på Trørød Torv. |
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2015 |
Kom til Halloweenfest på Trørød Torv |
Kom til Halloweenfest på Trørød Torv |
|
Lørdag den 31. oktober |
|
Nær 100 Trørød-borgere mødte op på Torvet for at få ansigtet lagt til Halloween-tur rundt
på villavejene.
Samtidig kunne de være med til at samle og placere de nye "byrums-møbler". Møblerne skal
live op på Torvet med de grønne planter, tilbyde en hyggeplads til lidt snak og de mindste
kan lege på dem.
Når vinteren melder sig for alvor bliver møblerne gemt væk, men til foråret kommer de frem
igen til et torv, der forhåbentlig da er i forandring. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2015 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2015 |
blev afholdt d. 21. oktober 2015
på First Hotel Marina |
Læs indkaldelse og dagsorden ...
Læs om ændringen af vedtægterne ...
Bestyrelsens beretning ...
Se foreningens regnskab ...
Referat af generalforsamlingen ...
|
Efter generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål
til repræsentanter for Rudersdal Kommune. |
Trørød Grundejerforening var vært for et let traktement. |
Grundejerforeningen opfordrer interesserede til at deltage i foreningens arbejde
til gavn for et endnu dejligere og trafiksikkert Trørød. |
TIL TOPPEN |
September 2015 |
Regnbede på Viekær og Holmebjerg |
Rudersdal kommune er nu så langt med det første klimatilpasningsprojekt her i Trørød at
kommunen inviterer til indvielse af de nye regnbede på Viekær og Holmebjerg.
Kom og se resultatet og lad dig inspirere.
Mandag den 14. september fra kl. 17 på Holmebjerg.
Læs invitationen og mere om programmet ... |
TIL TOPPEN |
Juni 2015 |
Skt. Hans på Kohaveengen |
Tirsdag den 23. juni fejrede vi Skt. Hans.
Mange nød denne aften på vores lokale oase sammen med venner og naboer -
og især børnene.
Tæpper og picnickurve var medbragt.
Små bål blev tændt til snobrød og der blev leget og hygget. Bålfortællingen blev fortalt.
Ved 20-tiden blev Skt. Hans bålet tændt.
Se billederne (tre mapper) ... |
TIL TOPPEN |
Maj 2015 |
Forår på Frydenlund |
Frydenlund har igen i år generøst
åbnet for en Rhododendron-vandring i parken.
Turen finder sted lørdag d. 16. maj kl. 11. |
TIL TOPPEN |
Februar 2015 |
Fastelavn på Trørød Torv |
Trørød Grundejerforenings tøndeslagning Fastelavnssøndag den 15. februar på Trørød Torv blev
en stor succes. Pladsen foran Siesta Bageri var fuld af mennesker. Trods det kolde vejr var
flere hundrede børn, forældre, bedsteforældre, andre Trørødborgere og gæster fra Nærum,
Holte m.v. mødt op.
De fire tønder blev slået ned af de seje kattekonger og kattedronninger.
Først Benjamin Ries Yde i skikkelse af James Bond.
Næste tønde blev slået ned af Victor Adrian Jul Nielsen.
Prinsessen Rigmor Bladt slog tønden for de mindste ned.
Endelig slog ridderen Rasmus Larsen den sidste tønde ned.
Man så de mest fantastiske udklædninger. Et næsten gennemsigtigt spøgelse, en terning,
et juletræ med gaver under træet, en enhjørning, en fastelavnstønde. Børnenes og forældrenes
fantasi og fingerfærdighed fejlede bestemt ikke noget.
Torvets forretninger støttede arrangementet, og Siesta Bageri leverede de herlige boller,
som alle 250 blev spist. For første gang kunne slagets gang til alles tilfredshed ledes fra
Blomsterforretningen Fleurs terrasse.
Se billederne ...
Flere billeder på Facebook .... |
TIL TOPPEN |
November 2014 |
Kom til Julehygge på Trørød Torv |
Butikkerne på Trørød Torv,
Ejner Krogsgård,
grundejerforeningen og frivillige kræfter indbyder
fredag den 28. november kl. 15.00 - 17.00
Kl. 15:00 boderne åbner
Kl. 15:30 juletræet tændes af præst Jannik Theilgaard
Kl. 15:45 Julemanden kommer på besøg
Kl. 16:15 Vedbæk Garden spiller op
Kl. 17:00 vi siger tak for i dag
Der bydes på lune æbleskiver m. gløgg eller kakao (20 kr.)
På glædeligt gensyn på Trørød Torv |
TIL TOPPEN |
Oktober 2014 |
Kom til Halloweenfest på Trørød Torv |
Kom til Halloweenfest på Trørød Torv |
|
Fredag den 31. oktober |
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2014 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2014 |
blev afholdt d. 21. oktober 2014
på First Hotel Marina |
Læs bestyrelsens beretning ...
Referat af generalforsamlingen ...
Oversigt over årets aktiviteter ...
Hent foreningens regnskab ...
Læs indkaldelse og dagsorden ...
Hent indkaldelse og dagsorden som pdf ... |
Efter generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål til
repræsentanter for Rudersdal Kommune. |
TIL TOPPEN |
September 2014 |
Invitation til Byvandring |
Torsdag den 11. september
kl. 17-19 gennemfører Grundejerforeningen en byvandring i samarbejde med
Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen.
Museumskonsulent Niels Peter Stilling vil fortælle om det vestligste Trørøds bygninger.
Byvandringen starter ved Gl. Holtes imponerende kirke, hvorefter vi begiver os til
Skolehjemmet Skovlys statelige hvide bygninger, der ligger lidt tilbagetrukket fra Langhaven.
Bygningerne blev opført omkring 1840 som bolig for en af områdets rigmænd, men har i
de sidste mange år huset et ungdomshjem for socialt skadede børn og unge.
Derefter vil Niels Peter Stilling vise os Kohavevejs seværdigheder på vej til Trørød Torv,
hvor byturen slutter. |
TIL TOPPEN |
Juni 2014 |
Skt. Hans på Kohaveengen |
Atter var Skt. Hans arrangementet på
Kohaveengen en helt overvældende succes. Omkring 350 deltagere.
Helt fantastisk med de over hundrede børn, der spænede rundt på pladsen og ude i det
høje græs. Og flot bål, så heksen fløj hurtigt til Bloksbjerg. Vejret var heldigvis med os.
Deltagerne var overvejende Grundejerforeningens medlemmer, men der kom også
børnefamilier fra andre egne af Rudersdal Kommune, sikkert fordi vores bål bliver
tændt tidligere end andre steder.
De fleste børnefamilier mødte frem ved 18-19 tiden og bagte snobrød på de grill, der
var placeret rundt omkring på pladsen. Siestabageren havde sponsoreret dej til snobrød
og Brugsen sørgede for trækul.
Senere mødte der også mange "voksne" og "ældre" frem for at nyde bålet og engens
dejlige natur.
Præsten ved Gl. Holte Kirke, Jannik Theilgaard, holdt bålfortælling for de opslugte
børn og gjorde bagefter en tiltrængt indsats ved forsamlingens afvikling af Midsommervisen.
En vellykket Skt. Hans aften.
Se billederne ... |
TIL TOPPEN |
Maj 2014 |
Midterhelle i Rundforbisvinget |
Grundejerforeningens bestyrelse har gennem længere tid arbejdet for en regulering
af trafikken gennem Rundforbisvinget ved indkørslen til Trørød fra Nærum.
Formålet er at sænke trafikhastigheden på vej ind i Trørød og øge sikkerheden.
Nu oplyser en medarbejder fra Kommunen, at den ønskede ændring af svinget udføres
snarest muligt. |
TIL TOPPEN |
Marts 2014 |
Håndtering af regnvand i Trørød |
Mandag den 10. marts kl. 19-21.30 på Trørødskolen.
Håndteringen af regnvand er et varmt emne, og flere initiativer skyder op i Trørød.
Rudersdal Kommune inviterede til en aften med fokus på de nye initiativer og de muligheder
det åbner for, både på Torvet, ved Trørødskolen og på en offentlig vej i Holmebjerg.
Læs invitationen og program for mødet ...
Se omtalen på kommunens hjemmeside ... |
TIL TOPPEN |
Marts 2014 |
FASTELAVN |
Søndag den 2. marts på Trørød Torv ved Siestabageren.
Børnene slog katten af tønden og forældrene beundrede de fantasifulde dragter.
Der blev kåret 4 kattedronninger/konger.
Siestabageren bød på friske fastelavnsboller til store og små, og der var juice til.
Se billederne ... |
TIL TOPPEN |
Januar 2014 |
Skorstensfejning og trin på taget |
Trørød Grundejerforening har gennem nogen tid fulgt udviklingen vedr. opsætning af trin på
taget, og vi bringer her en oversigt over situationen i dag.
For nogle år siden meddelte Kommunens skorstensfejermester Jimmy Mynster til mange grundejere,
at de skulle sætte trin på tagene til brug ved skorstensfejning.
Trørød Grundejerforening gik ind i denne sag, og deltog i nogle møder med Rudersdal Kommune
med henblik på en afklaring.
Læs mere ... |
TIL TOPPEN |
November 2013 |
Kom til Julehygge på Trørød Torv |
Fredag den 29. november kl. 15.00 - 17.00
Varm op til julehygge med gløgg, æbleskiver og dejligt samvær!
Underholdning for de 4-10 årige kl. 15:00
Juletræet tændes klokken kl. 15:30
Vedbæk Garden spiller julemusik kl. 15:45
Julemanden kommer på besøg kl. 16:00
Vær med til vores allesammens 'Julehygge på Trørød Torv'
|
TIL TOPPEN |
November 2013 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2013 |
blev afholdt torsdag den 28. november 2013. |
Over 100 medlemmer var mødt frem for at høre om planerne
for Trørød Torv og få en snak med repræsentanter for kommunen. |
Læs bestyrelsens beretning ...
Referat af generalforsamlingen ...
Læs indkaldelse og dagsorden ...
Læs forslag til vedtægtsændring ...
Hent indkaldelse og dagsorden som pdf ...
Hent forslag til vedtægtsændring som pdf ... |
TIL TOPPEN |
Oktober 2013 |
Kom til Halloweenfest på Trørød Torv |
Kom til Halloweenfest på Trørød Torv |
|
Få den gyseligste ansigtsmaling (gratis kl. 16-18) før
mørkets kræfter dukker op. Få varmen på bålet, hvor vi rister mumier (snobrød) - men de voksne
skal passe på de bloddryppende tilbud, der er hele aftenen.
Kom & vær med til at møde spøgelser & uhyrer i Trørøds gader |
|
Torsdag den 31. oktober fra kl. 16 |
|
TIL TOPPEN |
Juni 2013 |
Skt. Hans på Kohaveengen |
Søndag den 23. juni fejrede vi Skt. Hans på Kohaveengen.
Traditioner er vigtige, og skaber en fælles historie. Derfor inviterede Grundejerforeningen
igen til Skt. Hans i Trørød, hvor børn og voksne på hyggelig vis sendte heksen af sted
til Bloksbjerg inden klokken blev for mange.
Det er en børnevenlig udgave af Skt. Hans, hvor bålet tændes allerede kl. 20.
Mange benyttede lejligheden til at nyde denne aften på vores lokale oase sammen med venner og
naboer. |
TIL TOPPEN |
Marts 2013 |
Kommuneplan 2013 |
Rudersdal Kommunalbestyrelse har udsendt Forslag til Kommuneplan 2013 i offentlig høring
frem til d. 1. maj 2013.
Kommuneplanen er en samlende plan for kommunen. Planens forudsætninger er de ønsker, tendenser,
mål, strategier og visioner, som er kommet til udtryk i kommunens planstrategi.
Læs mere om Forslag til Kommuneplan 2013 ...
Hent Forslag til Kommuneplan 2013 som pdf-fil (800 sider) ...
Trørød Grundejerforening har i sit høringssvar lagt vægt på, at der - af hensyn til
tryghed og støjgener - indføres effektive hastighedsbegrænsninger på trafikken gennem
Trørød, at der gøres mere for de grønne indslag i Trørød med bedre forhold for
de unges udfoldelsesmuligheder, at der værnes om vor landsbys profil og at uharmoniske
høje byggerier undgåes.
Læs høringssvaret fra Trørød Grundejerforening ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2013 |
FASTELAVN |
Fastelavnssøndag den 10. februar afholdt Trørød Grundejerforening
og Siesta-bageren den traditionelle tøndeslagning på Trørød Torv.
Der var stor tilslutning trods det var første søndag i uge 7.
Læs mere og se billeder af de flotte udklædninger ... |
TIL TOPPEN |
Januar 2013 |
Ny dagligvarebutik på torvet afvist af kommunen |
Byplanudvalget har på mødet den 15/8 afvist en "ansøgning om principiel tilladelse til
etablering af dagligvarebutik ved Trørød Center" på torvets syd-østside. Grundejerforeningen
havde intet hørt om denne ansøgning, men er tilfredse med afvisningen og ser frem
til drøftelser om lokalplan for torvet.
Læs om Byplanudvalgets behandling ... |
TIL TOPPEN |
December 2012 |
Jul på Trørød Torv |
Juletræsgruppen indbød til sammenkomst på
torvet fredag d. 30. november, hvor vi ønskede hinanden god jul.
Æbleskiver m. gløgg eller kakao blev serveret, Vedbæk Garden spillede op, julemanden delte
godter ud og træet blev tændt.
På gensyn på Trørød Torv. |
|
TIL TOPPEN |
November 2012 |
Strategi for byens parker og grønne områder |
Teknik- og miljøudvalget i Rudersdal Kommune besluttede den 14. november, at sende
"Strategi for byens parker og grønne områder" til offentlig høring.
Høringsfristen sluttede d. 14. januar 2013.
Følg linket herunder til referatet fra mødet i udvalget og til hele strategien på 94 sider eller til en mindre
"Trørød"-udgave på 14 sider, som kun omfatter de sider der er relevante for Trørød.
Læs mere her om
"strategien" og bliv inspireret til at udvikle dine ønsker til bydelen. Du kan også læse
om en arbejdsgruppes tanker her.
Læs om behandlingen i udvalget og hent hele strategien ...
Hent Trørød-udgave af strategien (14 sider) ...
I høringssvaret fra Trørød Grundejerforening er konklusionen:
"Helt overordnet mener Grundejerforeningen, at udviklingen på Strategiens område
for Trørød må opprioriteres, så det eksisterende efterslæb på feltet kan indhentes
hurtigst muligt."
Læs høringssvaret fra Trørød Grundejerforening (9 sider) ...
I forbindelse med udvalgets endelige godkendelse af strategien anføres:
"Væsentligt er i øvrigt at bemærke, at Trørød Grundejerforening ønsker et øget
fokus på Trørød, idet de mener, at fordelingen imellem kommunens bydele ikke er rimelig,
hvis man ser på Trørød efter indbyggertal og antal parker og grønne områder i bydelen
og deraf mål og indsatser for Trørød."
Læs mere om behandlingen af høringssvar og den endelige godkendelse ...
|
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2012 |
Hædersprisen 2012 |
Der er bekymring i Trørød Grundejerforening,
såvel som i andre grundejerforeninger i kommunen over den forøgede tendens til at bygge
alt for høje huse på alt for små grunde.
Trørøds profil er præget af trækroner, huse med skråt tag, buskads og grønne hegn
mod vej. De rummelige huse er ofte lave i nyere bebyggelser, mens ældre huse er med
udnyttet tagetage.
Læs mere ... |
TIL TOPPEN |
Oktober 2012 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2012 |
blev afholdt d. 23. oktober 2012
på Quality Hotel Marina |
Efter generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål til
repræsentanter for Rudersdal Kommune. |
Til slut uddeltes Grundejerforeningens Hæderspris
til et smukt hus med en harmonisk arkitektur. |
Referat af generalforsamlingen ...
Læs mere om generalforsamlingen ...
Læs bestyrelsens beretning ...
Se foreningens regnskab ...
Læs indkaldelse og dagsorden ... |
TIL TOPPEN |
September 2012 |
Mobilmast ved Trørød Kollegiet er godkendt af kommunen |
Vi må se i øjnene at der inden længe vil blive udført en mobilmast ved Trørød kollegiet.
Til trods for Grundejerforeningens og andres modstand mod masten og bemærkninger herom
i forbindelse med høringen i efteråret 2011 har kommunen besluttet at godkende en
ansøgning fra teleselskabet Telenor.
Den nye mast, som bliver 30 meter høj, er ifølge Telenor nødvendig for at tilfredsstille
kundernes stigende efterspørgsel på teletjenester over mobilmastenettet i Trørød.
Læs mere ...
Læs brevet til kommunen ...
|
Erhvervsstyrelsens Mastedatabase indeholder oplysninger
om eksisterende og planlagte mastepositioner.
Besøg Mastedatabasen ... |
TIL TOPPEN |
August 2012 |
Helsingørmotorvejens udvidelse - Støjmålinger i Trørød |
I forbindelse med de klager over den forventelige fremtidige trafikstøj fra motorvejen,
som Grundejerforeningen har fremført, se hjemmesiden, har vi til dokumentation af
forholdene iværksat direkte målinger af støjen på 4 stærkt støjeksponerede
ejendomme i Trørød.
Det var så heldigt at vi var i stand til at stille et professionelt arbejdsteam fra egne
rækker, idet Bent Gottlieb og Børge Frøkjær-Jensen, begge med stor erfaring i støjmålinger,
har været særdeles hjælpsomme. Målingerne, som er udført fra 23/11-8/12, er typisk foretaget
i trafikkens spidsbelastningsperioder morgen og sen eftermiddag.
Læs mere om målingerne, resultaterne og brevet
til kommunen...
Læs brev til trafikministeren...
Find flere indlæg under Arkiv om Helsingørmotorvejens udvidelse. |
TIL TOPPEN |
Juni 2012 |
Stor deltagelse ved Skt. Hans aften på Kohaveengen |
Grundejerforeningen afholdt i år Sankt Hans bål på
Kohaveengen, især med henblik på børnene, så bålet blev tændt kl. 20.
Læs mere ...
Har du gode billeder, vil foreningen gerne vise dem her på siden. Send en mail og aftal nærmere. |
TIL TOPPEN |
Juni 2012 |
Besøget i parken til Frydenlund Slot |
Knap 30 Trørødborgere var mødt
frem d. 2. juni trods det dystre vejr. Flemming Topsøe bød velkommen og fortalte om Frydenlunds
historie, hvorefter han og æbleplantage-bestyrerparret Henrik og Merete Mortensen
viste os rundt i parken. Vejret viste sig uventet fra sin bedste side, og 99-årige
Haldor Topsøe kom ud, hilste på os og ønskede os en dejlig dag. Hvor følte vi
os velkomne.
I parken stod rhododendron i skønneste flor efter den kolde periode.
Vi blev budt
på et glas cider eller æblesaft af egen produktion i den ene af de flotte rotunder, og
der var en livlig snak om æbledyrkning. Flemming Topsøe sluttede dagen med at tale om de
3 herlighedsværdier plantagen, parken og de historiske bygninger. Det lå familien
meget på sinde at bevare alt, og det krævede en nænsom modernisering så i det
mindste plantagedriften var rentabel.
Stor tak fra grundejerforeningen til familien Topsøe. |
TIL TOPPEN |
April 2012 |
Nyt om fibernettet |
På udvalgte adresser i Trørødområdet - hvor der er fremført fibernet i forbindelse med
nedgravning af elkabler til vejbelysningen - tilbyder TDC nu TV, bredbånd og telefoni
via fibernettet.
Ring på 80 80 24 40 og hør om det nu er muligt at få fibernet på din adresse.
I medlemsorientering nr. 33 oplyste vi, at også Waao kunne levere
TV via fibernettet. Dette er forkert. Waao har efterfølgende oplyst at de alene kan
levere telefoni og bredbånd i TDC’s fibernet. |
TIL TOPPEN |
Februar 2012 |
Lokalplan 219 for et område ved Gæslingestien |
Grundejerforeningen advarer i en udtalelse til
Rudersdal Kommune i forbindelse med
Lokalplan 219 mod den påtænkte, alt for tætte bebyggelse af et område omkring Gæslingestien
og mod de alt for få parkeringspladser.
Læs udtalelsen ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2012 |
Trafikhandlingsplanen 2012 |
Grundejerforeningen har sendt
en udtalelse om trafikhandlingsplanen til Rudersdals kommune.
I udtalelsen efterlyses effektive foranstaltning til begrænsning af de høje
hastigheder, som kritiseres bredt i hele Rudersdal Kommune. Endvidere efterlyses
et udbygget stinet i Trørød.
Se udtalelsen her ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2012 |
FASTELAVN |
Fastelavnssøndag afholdt Grundejerforeningen og Siesta Bageren den traditionelle
tøndeslagning på Trørød Torv. Arrangementet blev en succes med mange børn i flotte
udklædninger, god stemning og lækre boller fra Siesta Bageren.
Læs mere og oplev de mange festlige billeder ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2012 |
Foreningens bemærkninger til Planstrategi 2011 |
Grundejerforeningen har i sin udtalelse om Rudersdal Kommunes Planstrategi 2011 efterlyst
foranstaltninger til at dæmpe de for høje trafikhastigheder og har endvidere foreslået,
at Trørøds stinet udbygges. Endvidere påskønner vi Kommunens planer om at understøtte
arkitektonisk kvalitet og optimere den kollektive transport.
Læs udtalelsen ... |
TIL TOPPEN |
December 2011 |
Støjen fra Helsingørmotorvejen i Trørød |
Da Vejdirektoratet hidtil ikke har villet støtte vore ønsker om forbedring af støjforholdene
i Trørød i det foreliggende projekt for motorvejsudvidelsen, har Trørød Grundejerforening
d. 30. oktober 2011 rettet en formel klage over projektet til Kommissarius for
Statens Ekspropriationer på Øerne ved Kommissarius Henrik Hansen.
Klagen blev fremført og afleveret til Ekspropriations-kommissionen ved det indledende møde
d. 31. oktober forud for besigtigelsen af den aktuelle strækning af motorvejen. Her deltog
Grundejerforeningen også, og vi havde god lejlighed til at drøfte støjforholdene med
kommissionen.
Efterfølgende har Trørød Grundejerforening iværksat egne målinger af støjforholdene
i samarbejde med Børge Frøkjær-Jensen. Kommissionens stillingtagen til projektet
ventes at foreligge inden for den nærmeste fremtid.
For at prøve at finde en løsning, som kunne forbedre vore støjproblemer,
har vi aftalt et møde med borgmester Erik Fabrin i midten af december.
Læs klagen her ... |
TIL TOPPEN |
Oktober 2011 |
Nyt forslag om mobilmast, nu ved Trørød Kollegiet |
Rudersdal Kommune har bl.a. til Trørød Grundejerforening sendt orienteringsbrev om
en 30m høj mobilsendemast, som planlægges opstillet på materielpladsen ved Trørød Kollegiet
på Gøngehusvej.
Vi har i vores bemærkninger til projektet anført, at vi finder at placeringen af den høje
mast er meget synlig i det ret flade område med lav bebyggelse og harmonerer særdeles
dårligt med det tiltalende grønne miljø i området.
Vi har derfor foreslået kommunen at finde en anden mindre generende placering af masten.
Vi har sendt vore bemærkninger til Rudersdal Kommune og vil orientere medlemmerne
yderligere, når vi får svar.
Læs brevet til kommunen ...
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2011 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2011 |
blev afholdt d. 25. oktober 2011
på Quality Hotel Marina |
Læs indkaldelse og dagsorden ...
Formanden Sven Herting berettede om arbejdet i det forløbne år. Beretningen kan læses
her
sammen med et kortere referat af generalforsamlingen.
Kasserer Jørgen Andersen fremlagde
regnskabsoversigt og budget for 2011.
Det officielle regnskab findes
her.
Herefter var der genvalg på de fleste pladser, men også et nyvalg af bestyrelsesmedlem,
suppleant samt revisor.
Suzanne Gravesen motiverede og overrakte førsteprisen for Grundejerforeningens Sommerkonkurrence
om "MIT TRØRØD" til Rikke Blume Dam, Dempeeng 4.
Præmien var et gavekort på 5000 kr. til FOG og grundejerforeningen takker FOG for den generøse
støtte.
Der var også hædrende omtale til familien på Rundforbivej 77.
Trøstpræmien til de 3 døtre var spillet "bliv borgmester". Begge besvarelser er illustreret
her på siden (klik på billederne). Bestyrelsen vil arbejde videre med tankerne om Mit Trørød.
Efter generalforsamlingen var der debat med Kommunalbestyrelsens repræsentanter formand for
Teknik- og Miljøudvalget Jens Ive og formand for Byplanudvalget Erik Mollerup. Debatten drejede
sig bl.a. om mobilmaster, fortovet på Rundforbivej, trafiktællinger og motorvejen.
Det fulde referat af aftenen kan ses
her. |
TIL TOPPEN |
September 2011 |
Besøg hos Caroline Mathildestiens Planteskole |
Den 7. september havde grundejerforeningen inviteret til besøg på Caroline Mathildestiens
Planteskole. En del medlemmer fik en god eftermiddag hvor ejeren Birgit Reimer fortalte
om sit planteliv.
Birgit introducerede os til glæder og besværligheder ved som midaldrende kvinde at
drive en planteskole rentabelt. Arbejdet er for stort for én person men indtjeningen
for ringe til at lønne en medhjælp. Birgit fik derfor idéen til at lave "en kogebog" på
opskrifter på 32 forskellige staudebede.
Vi fik forevist de 32 staudebede med hvert sit tema, alle etableret på planteskolen i
1 kvadratmeters skala. Det var en spændende eftermiddag, der gav megen inspiration
med hjem.
Birgit sælger på hjemmesiden
www.mathildestien.dk. Her kan man bestille et bed med
tema og i den størrelse man har behov for og købe "Staudebogen". Man kan også tilbringe
herlige stunder med sommerdrømme inspireret af hendes smukke billeder. |
TIL TOPPEN |
Juli 2011 |
Møde med Kommunen - juni 2011 |
Den 27. juni er der afholdt møde mellem Rudersdal Kommunes Tekniske Afdeling og
Grundejerforeningens bestyrelse. Fra Kommunen deltog Direktør Iben Koch,
Teknik- og miljøchef Allan Carstensen og Byplanchef Lone Byskov. Fra Grundejerforeningen
deltog formand, kasserer og sekretær.
Ved mødet kvitterede vi for den senere tids anlæg af cykelstier på Kohavevej, Rundforbivej
og Trørødvej. Herudover blev der talt om ansøgninger om dispensation, trafiktællinger og
støjskærme ved motorvejen.
Læs mere ...
Trørød Torv beses af Kommunens ledelse ...
|
TIL TOPPEN |
Juni 2011 |
Grundejerforeningens Sommerkonkurrence |
Såvel kommunalbestyrelsen som mange borgere i Trørød var glade for vores idé med at
udskrive en konkurrence om smukke, bæredygtige forhaver.
Således opmuntret forfølger vi nu succesen ved at udskrive endnu en konkurrence for
Trørøds borgere. Denne gang skal det handle om "MIT TRØRØD", et lille essay bestående
af en tekst evt. med tegninger eller fotos, hvor man kan fabulere over, hvordan man ønsker,
at Trørød skal udvikle sig og hvilke elementer, der bør værnes om.
Eksempelvis at kommunen tager lokalplan 49 alvorligt.
Det er vigtigt, at visionerne ikke ser Trørød som et "frilandsmuseum", hvor det kun handler
om at bevare og ikke udvikle. Vi skal tænke på klimaændringerne med fx monsterregn.
Hvor skal vi gøre af vandet? De nye mobiltelefoner, som kræver højere master, hvor skal
de anbringes, så de skæmmer landskabet mindst muligt? Der er masser af problemer -
udfordringer - hedder det nu til dags, som kræver, at man tænker på bæredygtighed og
respekt for det område, vi er så glade for at bo i.
Hvis nogen har lyst til at bidrage med idéer og tanker om Trørøds udvikling kan man indsende
sit bidrag senest 1. oktober 2011 enten pr. brev til formanden Sven Herting,
Høbjergvej 3, Trørød, 2950 Vedbæk eller pr. mail til Suzanne Gravesen,
suzanne.gravesen@mail.dk
Bedste bidrag vil blive belønnet med et gavekort til Fog® på 5000 kr.
|
TIL TOPPEN |
Maj 2011 |
Møde med Kommunen giver resultater |
Trørød Grundejerforenings drøftelser med Kommunen om trafikforbedringer giver gode resultater.
Kommunen har nu gennemført foranstaltninger til en bedre afvikling af trafikken henover torvet.
Arbejdet med ny asfaltbelægning på Rundforbivejs cykelstier er påbegyndt.
Læs mere ...
Læs om mødet med kommunen ... |
TIL TOPPEN |
April 2011 |
Fibernettet |
Fibernettet er for længst gravet ned i vort område,
samtidig med nedgravning af elforsyningen og etablering af ny vejbelysning.
Det sidste har vi stor glæde af.
Som omtalt har TDC i november 2009 købt fibernettet af DONG. Men TDC gør ikke meget
for at markedsføre fibernettet. TDC synes fortsat at satse på det gamle telefonnet til
internet, telefoni og TV (YouSee).
Læs mere ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2011 |
FASTELAVN |
Fastelavnssøndag afholdt Grundejerforeningen og Siesta Bageren den traditionelle
tøndeslagning på Trørød Torv. Arrangementet blev en flot
succes med mange børn i fine udklædninger, god stemning og dejlige boller fra Siesta Bageren.
Læs mere og se billeder ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2011 |
2 mobilsendemaster forklædt som flagstænger på Trørød Torv |
Fire teleoperatører har ansøgt Rudersdal Kommune om opsættelse
midt på Trørød Torv af 2 stk. 23 m høje mobilsendemaster, udført som kraftige flagstænger.
Udover masterne omfatter projektet en stor teknikkabine. Trørød Grundejerforening fået
projektet tilsendt fra kommunen som led i en nabohøring.
Grundejerforeningens bestyrelse finder, at projektet harmonerer dårligt med miljøet
på torvet og vores tanker om at gøre forholdene dér pænere og mere tiltalende for borgerne.
Vi har sendt vore bemærkninger til Rudersdal Kommune og vil orientere medlemmerne
yderligere, når vi får svar.
Læs brevet til kommunen ...
Læs om Byplanudvalgets behandling ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2011 |
Trørød Torv beses af Kommunens ledelse |
Før jul gennemførte Grundejerforeningens bestyrelse en
spadseretur på Trørød Torv med formanden for Kommunalbestyrelsens Teknik- og Miljøudvalg
Jens Ive, Direktør Iben Koch og Vejchef Allan Carstensen. Vi udpegede de mest
problematiske steder og drøftede forskellige løsningsmuligheder. Spadsereturen
resulterede i, at Kommunen vil foretage en række forbedringer for de gående og
cyklende på Torvet.
Se nærmere i referatet ... |
TIL TOPPEN |
Januar 2011 |
Vigtig information om skorstensfejning - januar 2011 |
Grundejerforeningen har talt med Rudersdal Kommune om skorstensfejermesterens
krav om trin på taget og fået afklaret sagen.
Læs mere ... |
TIL TOPPEN |
November 2010 |
Helsingørmotorvejens udvidelse |
Mange Trørød-borgere oplever støjgener fra Helsingørmotorvejen.
Med den nye udbygning er det tvivlsomt om støjproblemerne vil kunne reduceres, selvom
der opsættes støjskærme.
Problemet er bl.a. at motorvejens niveau i forhold til Trørød betyder en relativ
høj støjvirkning for Trørød-området.
Foreningens bemærkninger til Vejdirektoratet er indgået i direktoratets behandling.
Vi er fortsat opmærksomme på støjproblematikken.
18. maj 2010 - Anlægslov vedtaget.
Folketinget har vedtaget anlægsloven for udbygning af Helsingør-motorvejen mellem Øverødvej
og Isterød. Med beslutningen er det vedtaget at anlægge 1. etape mellem Øverødvej og
Hørsholm Kongevej. Udbygningen forventes at kunne tages i brug i 2016.
Partierne bag trafikaftalen af 2. december 2009 vil drøfte finansieringen af
den resterende strækning i 2013.
I aftalen er bl.a. anført:
"Parterne er enige om at udbygge Helsingørmotorvejen på den ca. 4 km lange strækning
mellem Øverødvej og Hørsholm Syd fra 4 til 6 spor.
Udbygningen forventes at kunne ibrugtages i år 2016.
Parterne vil være særligt opmærksomme på nye støjskærme ved Vejdammen, Brådebæk og
ved Hørsholm Haveforening i forbindelse med de kommende års udmøntning af midler
fra pulje til støjbekæmpelse."
Hele aftaleteksten kan ses på Transportministeriets hjemmeside.
Læs aftaleteksten i sin helhed ...
Læs mere om udbygningen af Helsingørmotorvejen ... |
TIL TOPPEN |
Oktober 2010 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2010 |
blev afholdt d. 26. oktober 2010
på Quality Hotel Marina
Læs referatet ...
Læs bestyrelsens beretning ...
Hent regnskabet ...
Læs indkaldelse og dagsorden ...
På generalforsamlingen var der genvalg af formand og bestyrelsesmedlemmer samt
revisor og revisorsuppleant.
I den efterfølgende diskussion med Kommunalbestyrelsens repræsentanter var især problemerne
vedr. skorstensfejerens krav til grundejerne, trafikhastigheden og det stigende støjniveau
samt hensynet til Trørøds miljø og naturværdier til debat.
I forlængelse af generalforsamlingen overrakte vi Grundejerforeningens hæderspris for
en harmonisk og bæredygtig forhave/indkørsel.
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2010 |
Nyt om skorstensfejerkrav |
Trørød Grundejerforening har modtaget
henvendelser fra grundejere, der har fået stillet krav fra skorstensfejer om sikring af
adgang i forbindelse med skorstensfejning, formentlig som følge af påbud fra arbejdstilsynet.
Foreningen er ikke enig i skorstensfejers generelle påbud i forhold til nogle grundejere.
Reglerne er nu ved at blive afklaret og foreningen er i fortsat dialog med Rudersdal Kommune.
Vi vil derfor opfordre grundejere, der har fået et påbud, at kontakte skorstensfejer eller
evt. kommunen for at høre om påbudet fortsat er gældende. Endvidere kan foreningen kontaktes. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2010 |
Trafikken gennem Trørød |
Trafikken ødelægger miljøet på Trørød Torv.
Bestyrelsen fokuserer stærkt på trafiksikkerheden ved Trørødvejs og Rundforbivejs
gennemskæring af torvet.
Vi arbejder på effektivt at bremse de fartglade bilister,
som racer igennem, selv på den centrale strækning fra Holmebjerg til Kohavevej,
uden hensyn til de svage trafikanter, som knapt tør gå over vejen.
Vi er i løbende
kontakt med Kommunen om problemet.
Ligeledes arbejder vi på, at der skabes bedre oversigt
for fodgængere, bl.a. ved den delvis skjulte fodgængerovergang. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2010 |
Et spændende virksomhedsbesøg - Microsoft, Vedbæk |
Trørød Grundejerforening arrangerede d. 6. oktober 2010 et
aftenmøde med præsentation af
Microsoft Development Center Copenhagen,
som er områdets største virksomhed.
Mødet indledtes med en rundvisning i det store parkområde med
spejlbassiner, pergolaer og unikke bygninger.
Herefter hørte grundejerforeningens medlemmer om den
internationale virksomheds udvikling, mangfoldighed og sociale tiltag.
Til slut gav udenlandske medarbejdere et indblik i deres arbejde og deres
oplevelser ved at komme til Danmark. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2010 |
Konkurrencen om en smuk og bæredygtig forhave og indkørsel |
I efteråret 2009 udskrev Trørød Grundejerforening en
konkurrence om en smuk og bæredygtig forhave og indkørsel.
Formålet var at inspirere
Trørødborgerne til at anlægge forhaver og indkørsler med begrænset flisebelægning og
dermed give bedst mulige betingelser for nedsivning af regnvand i haverne. Herved kan
overbelastning af kloakanlæggene begrænses ved de ekstreme regnskyl, som vi allerede har
oplevet som følge af klimaændringerne. Ligeledes vil rensningsanlæggene spares for
meningsløs rensning af overfladevand og tagnedløb. Jens Ive, formand for teknik- og
miljøudvalget i Rudersdal kommune kunne i den forbindelse oplyse, at man renser mere vand,
end man sælger!
Ved bedømmelsen af forhaverne havde juryen disse punkter som inspiration:
- vægt på nedsivning
- anlægget skal passe ind i kvarteret
- æstetik
- bæredygtighed
- respekt for gl. beplantning
- forhaven skal være konsistent med huset
- materialer og farver skal tale sammen
- anlægget skal udtrykke omhu og kærlighed
Årets hæderspris gik til Familien Skovgaard-Pedersen, Caroline Mathildevej 6 (se billede),
som fik overrakt diplom og en kasse vin, mens de 2 næstbedste: Familien Boye Olsen,
Kratmosevej 9 og familien Klansø/Munck, Kratmosevej 17 fik hædrende omtale, diplom og flasker.
Prismodtagerne var tydeligvis glade og stolte over at få prisen. |
TIL TOPPEN |
September 2010 |
Cykelsti savnes på Frydenlundsvej |
Vi kan glæde os over den udmærkede nye cykelsti på Kohavevej med tilhørende belysning
gennem Kohaveskoven.
Men det får os ikke til at glemme behovet for cykelsti på Frydenlundsvej.
De populære cykelruter fra Trørød Torv til tennisbanerne og dermed Grisestien, den smukke sti
til Vedbæk og Nærum, eller til Skodsborg videre ad Frydenlundsvej, er præget af en meget
farlig og alt for hurtig biltrafik på Frydenlundsvej.
Bestyrelsen har løbende kontakt
med Kommunen og fremfører gode argumenter for at finde en løsning. |
TIL TOPPEN |
Maj 2010 |
Hæderspris for en harmonisk, smuk og bæredygtig forhave og indkørsel |
De senere år har ofte budt på gevaldige uvejr med store regnmængder. Samtidig er flere
forhaver og indkørsler blevet indrettet med asfalt eller sten, således at regnvandet
ikke kan sive ned i jorden, men må ledes bort i kloakken. Disse to forhold har medført
oversvømmelse af kældere, lavtliggende veje mv.
Trørød Grundejerforening ønsker at sikre en funktionel og bæredygtig håndtering af
regnvandet og bevare Trørøds smukke karakter. Derfor indstifter vi en præmiering
af en "Harmonisk, smuk og bæredygtig forhave og indkørsel."
Se nærmere ... |
TIL TOPPEN |
Maj 2010 |
Besøget på Frydenlund Slot |
Frydenlund Slot er Trørøds vigtigste kulturminde.
Lørdag den 29. maj 2010 havde grundejerforeningen den glæde,
at slottets ejer Haldor Topsøe og familien Topsøe åbnede parkens porte for grundejerforeningens
medlemmer.
Besøget var en stor succes.
Læs mere ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2010 |
En succes trods vinterferie og sne |
Grundejerforeningens bestyrelse havde imødeset arrangementet på fastelavnssøndag foran Siesta
bageren med en vis reservation. Vejret havde længe været hårdt og mange var rejst på
vinterferie i denne weekend.
Læs mere og se billeder ... |
TIL TOPPEN |
November 2009 |
Skorstensfejerkrav til grundejere |
Trørød Grundejerforening har modtaget henvendelser fra grundejere, der har fået
stillet krav fra skorstensfejer om sikring af adgang i forbindelse med skorstensfejning,
formentlig som følge af påbud fra arbejdstilsynet.
Trørød Grundejerforening finder det problematisk, at der pludselig stilles drastiske
krav til grundejerne; f.eks at skorstensfejer stiller krav om etablering af tagtrin
for at kunne gennemføre skorstensfejning. Foreningen vil overveje at afprøve
spørgsmålet i ankesystemet i Arbejdstilsynet.
Foreningen anbefaler grundejerne at tage en dialog med skorstensfejer om den
mindst indgribende foranstaltning. F.eks. er det muligt i nogle huse at udføre skorsensfejning
via lem på loftet, blot skal der på loftet være min. 1,5 højde.
Grundejere kan rådføre sig med grundejerforeningen på tlf. 45890383 Michael Parl |
TIL TOPPEN |
Oktober 2009 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2009 |
Trørød Grundejerforening afholdt generalforsamling d. 20. oktober med et vellykket arrangement på
Restaurant Nautilus, Vedbæk Havn.
Læs referatet ...
Læs bestyrelsens beretning ...
Hent regnskabet ...
Læs indkaldelse og dagsorden ... |
TIL TOPPEN |
September 2009 |
Byvandring i Trørød |
Lørdag den 5. september 2009 gentog Trørød Grundejerforening i samarbejde med
Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen sidste års succesrige vandring gennem Trørød,
hvor museumsleder Niels Peter Stilling fortalte om Trørøds historie.
Læs om byvandringen ... |
TIL TOPPEN |
August 2009 |
Seneste nyt om kabellægning og fremføring af fibernet i Trørød |
Installation af fibernet.
I området (tidligere benævnt "Det nordlige Trørød") har kampagne for tilslutning til
fibernettet været afholdt og tilmeldte grundejere har fået opgivet en dato (måned)
for installationen.
I det resterende område forventes kabellægningen afsluttet i oktober måned,
hvorefter der køres kvalitetssikring på rør og infrastruktur. Kampagnen for tilslutning
til fibernettet i dette område forventes tidligst igangsat omkring årsskiftet. |
TIL TOPPEN |
August 2009 |
Grundejerforeningen gik imod dagligvaremarked i boligkvarter |
Rema 1000 indsendte, i forbindelse med drøftelserne om Rudersdal Kommuneplan, forslag
til Kommunen om at etablere en dagligvarebutik på 400-500 m2 på Langhaven 60.
Grundejerforeningen er modstander af et sådant projekt og gav udtryk for disse synspunkter
i et brev til Kommunalbestyrelsen.
Rema 1000 valgte herefter at skrinlægge projektet.
Læs mere ... |
TIL TOPPEN |
April 2009 |
Seneste nyt om kabellægning og fremføring af fibernet i Trørød |
Sidste etape af kabellægningen sker med stor aktivitet.
Tidligere har DONG holdt kampagner og informationsmøder om fibernettet inden kabelarbejdet
blev igangsat, men denne gang har DONG meddelt, at kampagnen først bliver iværksat når resten af
Trørød området er kabellagt. |
TIL TOPPEN |
April 2009 |
Skråstien til Grisestien pløjet op |
Som alle der benytter skråstien har bemærket,
er Aggershvilemarken efter mange års braklægning nu igen delvis kommet under plov.
Ejeren af marken
og Søllerød Kommune indgik i 1994 en aftale, der er tinglyst, og som giver offentligheden
ret til at færdes på skråstien frem til den 1/10-2018.
Ejeren er dog berettiget til at oppløje stien samt så og høste markafgrøder. |
TIL TOPPEN |
Marts 2009 |
En sejr for trafiksikkerheden |
Det er med stor glæde og tilfredshed, at Trørød Grundejerforening
noterer sig, at det endeligt er vedtaget at gennemføre det, der blev lagt op til i
Anlægsloven af 2007, nemlig cykelstier på begge sider på Kohavevej.
Trørød Grundejerforening har ikke været den eneste, der har arbejdet for projektet,
men vi har gennem flere år ved høringssvar, indlæg i dagspressen, på vor generalforsamling
(med efterfølgende politikerdeltagelse) indlæg i Medlemsorientering og på vor hjemmeside,
kæmpet for at cykelstien fik højeste prioritet hos politikerne. Alt sammen for at skabe tryghed
for de cyklende skolebørn og andre cyklister.
Vi ser frem til projektets snarlige gennemførelse i 2009.
Læs mere i kommunalbestyrelsens dagsorden ...
Læs beskrivelsen af projektet ...
Læs mere på kommunens hjemmeside ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2009 |
Fastelavn! |
Fastelavnssøndag afholdt Trørød Grundejerforening og Siesta Bageriet
den traditionelle tøndeslagning på Trørød Torv. Rigtig mange børn
og voksne deltog i arrangementet ...
Læs mere og se billeder ... |
TIL TOPPEN |
December 2008 |
Status på kabellægning af elforsyningen og fremføring af fibernet |
I MO nr. 21 fra april 2008 orienterede vi om DONG’s tidshorisont for fremføring af fibernettet
og kabellægning i Trørødområdet.
Arbejdet er nu påbegyndt - noget forsinket - på bl.a. Kohavevej og Krogholmgårdsvej.
Ifølge planen vil det "nordlige" Trørød være afsluttet i juni 2009 og resten af Trørød som lovet i
4. kvartal 2009.
Der kan i forbindelse med udskiftning af elmaster være kortvarige afbrydelser i vejbelysningen.
Bemærker medlemmer at vejbelysningen er afbrudt i områder, hvor der ikke foretages kabelarbejde,
ønsker Rudersdal Kommune, Vejafdelingen, gerne en opringning herom på telefon 46112309. Udskiftning af
enkelte defekte lamper sker ved DONG’s normale eftersyn. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2008 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2008 |
Trørød Grundejerforening afholdt sin årlige generalforsamling den 21. oktober.
Læs indkaldelsen ...
Læs formandens beretning ...
Læs referatet ...
Hent referatet som pdf-fil ...
Hent regnskabet som pdf-fil ...
|
TIL TOPPEN |
September 2008 |
Byvandring i Trørød |
Lørdag eftermiddag den 20. september gennemførte Trørød Grundejerforening i
samarbejde med Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen en byvandring,
hvor museumsleder Niels Peter Stilling fortalte om Trørøds historie.
Læs mere ... |
TIL TOPPEN |
Juni 2008 |
Besøget på Frydenlund Slot |
Lørdag den 7. juni åbnede Haldor Topsøe Frydenlunds
porte for Grundejerforeningens medlemmer. Et halvhundrede medlemmer deltog i arrangementet,
der var begunstiget med det mest strålende sommervejr.
Læs mere og se billeder ... |
TIL TOPPEN |
Marts 2008 |
Cykelsti på Trørødvej |
I forbindelse med det forestående anlæg af cykelsti på Trørødvej støtter Grundejerforeningen
kraftigt, at der laves en indsnævring af kørebanen ved indkørsel til Trørød for at
begrænse fartglade bilers hastigheder.
Se mere i Grundejerforeningens brev til Kommunalbestyrelsens Teknik- og miljøudvalg.
Læs brevet til Kommunen ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2008 |
Planstrategi 2007 |
Rudersdal Kommune har udsendt en strategi for sit arbejde med udviklingen af Kommunen til
udtalelse hos borgerne. Og Grundejerforeningen har fornylig indsendt sin kommentar
til denne Planstrategi 2007.
I kommentaren har vi fremhævet værdien af at bevare Kommunens naturskønne karakter.
Vi har understreget behovet for en indsats på trafikområdet, bl.a. reduktion af bilhastighederne,
bedre kollektiv trafik og bedre forhold for gående og cyklister. Vi har tilsluttet os
planerne om at sikre områdets grønne karakter og at nedbringe forureningen.
Vi har understreget ønsket om at bevare den bygningsmæssige harmoni i de enkelte lokalområder.
Og vi har kommenteret meget, meget mere.
Læs brevet til Kommunen ... |
TIL TOPPEN |
Februar 2008 |
Fastelavn! |
Fastelavnsfesten på Trørød Torv søndag den 3. februar var en stor succes.
I dejligt solskin og mod en klar himmel bankede børnene løs på tønderne ved
arrangementet, som Siesta Bageren og Trørød Grundejerforening stod for.
Udklædningerne var flotte og fantasifulde, bl.a. en interkontinental raket og
et busstop-læskur deltog i tøndeslagningen. Til sidst lykkedes det for kattekongerne
Jonas, Astrid og Bertram at slå tønderne ned. Den endeløse kø af forældre og
bedsteforældre nød Bagerens 700 dejlige boller, som blev serveret med kaffe og saftevand.
Som afslutning bød Grundejerforeningen på mandariner og appelsiner.
Blandt de omkring 500 deltagere var der en fin stemning: Klassekammerater mødtes,
naboer snakkede sammen, man hilste på venner og bekendte. På gensyn til næste år! |
TIL TOPPEN |
Oktober 2007 |
Nye ansigter i bestyrelsen |
Trørød Grundejerforening afholdt sin årlige generalforsamling den 23. oktober.
Den meget velbesøgte generalforsamling indledtes ved, at Museumsinspektør Niels Peter Stilling
fortalte om bogen "Trørød - fra bondeby til villaby", som han har skrevet for
Grundejerforeningen i anledningen af foreningens nylige 100 års jubilæum.
Under punktet vedr. valg blev der indvalgt en række nye ansigter i bestyrelsen.
Den hidtidige formand Vagn Abrahamsen havde valgt at trække sig tilbage efter 9 år
i formandsstolen. I stedet valgtes Sven Herting til formand. Hans Olav Clausen havde
af helbredshensyn valgt at trække sig tilbage fra bestyrelsen, og der nyvalgtes
nu Michael Parl og Knud Bagge.
Bestyrelsen består herefter - udover af de to forannævnte - af Jørgen Andersen,
Mogens Palvad og Poul Arvedsen. Som suppleanter valgtes Suzanne Gravesen og René Moss.
Ved generalforsamlingens afslutning bragte den nye formand og repræsentanter for
Kommunen en varm tak til Vagn Abrahamsen for hans store indsats for Grundejerforeningen
i sine mange år som formand. |
Læs indkaldelsen ...
Læs formandens beretning ...
Læs referatet ...
Hent referatet som PDF-fil ...
Hent regnskabet som PDF-fil ... |
TIL TOPPEN |
September 2007 |
Jubilæumsbogen |
Trørød Grundejerforening blev 100 år den 5. september 2007,
og i den anledning er udgivet en jubilæumsbog "Trørød - fra landsby til villaby".
Bogen er skrevet af museumsleder ved Rudersdal Museum Niels Peter Stilling og indeholder
mange spændende billeder og kort. Bogen blev udleveret til
foreningens medlemmer ved jubilæumsreceptionen og kan købes i boghandelen på Nærumvænge Torv.
Medlemmerne kan hente jubilæumsbogen hos et medlem af bestyrelsen efter telefonisk aftale. |
TIL TOPPEN |
September 2007 |
Trafikproblemerne i Trørød |
Rudersdal Kommune har udarbejdet et forslag til Trafikhandlingsplan 2007 til 2011.
Grundejerforeningen har indsendt et grundigt høringssvar, hvor vi kommenterer:
Hastighedsdæmpning, cykelstier, formindsket energiforbrug og meget mere.
Se nærmere ... |
TIL TOPPEN |
September 2007 |
Fællesudvalget |
De 9 største grundejerforeninger i den gamle Søllerød Kommune har i mange år haft
et samarbejde i "Fællesudvalget for grundejerforeninger i Søllerød Kommune".
Formandskabet går på skift, og i år har Trørød Grundejerforening formandskabet.
Fællesudvalget er i gang med at ændre vedtægterne, så det bliver muligt at få
grundejerforeninger i den gamle Birkerød Kommune med i Fællesudvalget.
Læs hvad Ruderdal Avis skrev ... |
TIL TOPPEN |
Januar 2007 |
Helsingørmotorvejens udvidelse fra 4 til 6 spor fra Øverødvej-Isterødvejen |
DU KAN NÅ AT SENDE DINE SYNSPUNKTER
Som borger kan du inden den 1. februar 2007 fremsende
(evt. maile) synspunkter til Vejdirektoratet i forbindelse med 1. høringsfase.
Send os gerne en kopi af din henvendelse til vores mailadresse (findes i venstre kolonne).
Trørød Grundejerforening vil også selv fremsende synspunkter/bemærkninger.
Sendes til Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen, Niels Juels Gade 13, Postboks 9018,
1022 København K. Eller EMAIL vd@vd.dk
Læs Vejdirektoratets debatoplæg (pdf 1,8 MB) ...
|
TIL TOPPEN |
Oktober 2006 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2006 |
Grundejerforeningens årlige generalforsamling
blev afholdt den 24. oktober 2006 |
Læs indkaldelsen ...
Læs formandens beretning ...
Læs referatet ...
Hent referatet som PDF-fil ...
Hent regnskabet som Word-fil ...
Hent regnskabet som PDF-fil ... |
Efter generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål
til repræsentanter for Søllerød Kommune. |
Trørød Grundejerforening var vært for en bid brød efter
generalforsamlingen. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2006 |
Besøg i Gl. Holte Kirke |
Grundejerforeningen arbejder for at udbrede medlemmernes kendskab til Trørøds
seværdigheder. Søndag den 8. oktober 2006 besøgte grundejerforeningens medlemmer
Gl. Holte Kirke, hvor sognepræst Kim Jacobsen fortalte om kirken og dens historie.
Vi så kirken og de forskellige rum, der er knyttet til den spændende kirkebygning.
I 1966 blev Gl. Holte et selvstændigt sogn og Kim Jacobsen fortalte om sognet
og den historie, der knytter sig til dette området.
Det var en meget interessant eftermiddag. |
TIL TOPPEN |
Maj 2006 |
Trafikproblemerne i Trørød |
Grundejerforeningen har gennem flere år arbejdet
ihærdigt og målrettet med trafikproblemerne i Trørød.
Læs mere ... |
TIL TOPPEN |
April 2006 |
Støjsvag belægning på Gøngehusvej |
Grundejerforeningen har i flere år arbejdet for at få en støjsvag belægning
på Gøngehusvej, idet den nuværende belægning sammen med bilernes høje hastigheder
har giver et uacceptabelt støjniveau. På grundejerforeningens generalforsamling i
oktober 2005 gav kommunen tilsagn om en støjsvag belægning på vejen. Kommunen har
indfriet sit løfte idag den 25. april 2006. Det er med tilfredshed vi kan konstatere,
at vore bestræbelser har givet resultat. |
TIL TOPPEN |
Februar 2006 |
Skoleveje - sikkerhed og tryghed |
Søllerød Kommune er for tiden i gang med et projekt for mere sikre og trygge skoleveje.
Formanden for Trørød Grundejerforening Vagn Abrahamsen har deltaget i alle aktiviteterne.
Læs mere ... |
TIL TOPPEN |
Januar 2006 |
Snerydning for pensionister |
Da pensionisters aftale med Søllerød kommunen om snerydning fra vej og ind til
husene ikke har fungeret tilfredsstillende, har Trørød Grundejerforening
den 18. januar 2006 sendt et brev til kommunen og opfordret til at finde en
løsning på problemet, således at pensionisterne kan få ryddet hurtigt
efter et eventuelt nyt snefald, således at de både kan komme ud at købe ind
og modtage post m.v.. |
TIL TOPPEN |
November 2005 |
Støjsvag belægning på Gøngehusvej |
På grundejerforeningens generalforsamling
den 11. oktober 2005 meddelte formanden for Teknik- og Miljøudvalget
Vibeke Peschardt og direktør Carl Steen Berggreen, at der vil blive lagt en
støjsvag belægning på den strækning af Gøngehusvej, hvor der er beboelse.
Det er planen, at arbejdet skal udføres i 2006. Det er en sag, grundejerforeningen
har arbejdet for i flere år. |
TIL TOPPEN |
November 2005 |
Langtidsparkering på Trørød Torv |
Da der er et problem med langtidsparkering på
parkeringspladsen ved Siestabageren, således at der ikke altid er
parkeringsplads til bagerens kunder, har grundejerforeningen anmodet kommunen
om at tage spørgsmålet op på næste møde med politiet.
Da der er 2 timers parkering på denne parkeringsplads, må vi derfor
opfordre til fremover at huske parkeringsskiven, når I skal til bageren. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2005 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2005 |
TRØRØD GRUNDEJERFORENING afholdt ORDINÆR GENERALFORSAMLING tirsdag den 11. oktober 2005
med efterfølgende DEBAT med indbudte repræsentanter for Kommunalbestyrelsen og
forvaltningen |
Læs indkaldelsen ...
Læs formandens beretning ...
Læs referat af generalforsamling og debat ...
Hent referatet som PDF-fil ...
Hent regnskabet som Word-fil ...
Hent regnskabet som PDF-fil ... |
Efter generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål
til repræsentanter for Søllerød Kommune. |
Trørød Grundejerforening var vært for en bid brød efter
generalforsamlingen. |
TIL TOPPEN |
September 2005 |
Status på kabellægning af elforsyningen og fibernet |
Ifølge den oprindelige plan skulle arbejdet med
kabellægning og fibernet i Trørød udføres i 2007, men de seneste oplysninger indikerer,
at arbejdet først vil blive udført i 2008/2009. Læs mere ... |
TIL TOPPEN |
Juni 2005 |
FRYDENLUND SLOT |
Frydenlund Slot fik søndag den 12. juni 2005 besøg af 60-70
medlemmer af Trørød Grundejerforening.
Læs mere og se billeder ... |
TIL TOPPEN |
Maj 2005 |
Råvildt i haverne i Trørød |
Flere Trørødborgere er plaget af råvildt
i haverne, hvor de tager for sig af nye blomsterskud, nye skud og knopper på roserne m.v.
Skovrider K. Waage Sørensen har på henvendelse fra grundejerforeningen oplyst, at råvildt ikke
forekommer i Jægersborg Dyrehave. Her findes under hegn kronvildt,
dåvildt og sikavildt. Råvildt findes fritlevende overalt i Danmark.
I vores område bl.a. i Trørød Skov, Kratmosen, Kohaven og i områderne
omkring Egebæksvang, Aggershvile og Frydenlund.
Bestanden er tilsyneladende i vækst, så hvis man vil undgå dem i haverne,
bliver man desværre nødt til at indhegne. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2004 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2004 |
TRØRØD GRUNDEJERFORENING afholdt ORDINÆR GENERALFORSAMLING tirsdag den 26. oktober 2004
med efterfølgende DEBAT med indbudte repræsentanter for Kommunalbestyrelsen og
forvaltningen |
Læs hele indkaldelsen ... |
Læs formandens beretning ...
Læs referat af generalforsamling og debat ... |
Hent referat som PDF-fil ...
Hent regnskab som Word-fil ...
Hent regnskab som PDF-fil ... |
Efter generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål
til repræsentanter for Søllerød Kommune. |
Trørød Grundejerforening var vært for en bid brød efter
generalforsamlingen. |
TIL TOPPEN |
August 2004 |
Hybridnet |
Tilbagemeldingerne om interessen for tilslutning til
kabel TV anlæg i Trørødområdet - udført af Telia Stofa A/S - har været beskeden,
og bestyrelsen vil derfor meddele Telia Stofa A/S, at der ikke er interesse for
det fremsendte oplæg. Bestyrelsen har imidlertid kontakt til medlemmer,
der arbejder med alternative muligheder.
|
TIL TOPPEN |
Maj 2004 |
Nye busruter i Trørød |
Fra søndag d. 23. maj 2004 omlægges busdriften i Trørød.
Se kort over ny (og gammel) linjeføring ...
|
|
TIL TOPPEN |
November 2003 |
Søllerød Kommune støtter støjafskærmning
i Trørød |
Kommunen vil yde praktisk bistand til en gruppe
borgere i Trørød, som ønsker at få sat støjafskærmning op ved Helsingørmotorvejen |
På forsiden af "det grønne område" d. 20/11 ... |
TIL TOPPEN |
Oktober 2003 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2003 |
TRØRØD GRUNDEJERFORENING afholdt ORDINÆR GENERALFORSAMLING tirsdag den 21. oktober 2003
med efterfølgende DEBAT med indbudte repræsentanter for Kommunalbestyrelsen og
forvaltningen |
Læs indkaldelsen ...
Læs referat ...
Læs referat af debat ... |
Referat findes i Medlemsorientering nr. 8 der er udsendt til alle medlemmer. |
Efter generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål
til repræsentanter for Søllerød Kommune. Trørød Grundejerforening var vært ved en bid brød. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2003 |
Støj fra Helsingørmotorvejen |
Er du også generet af støj fra Helsingørmotorvejen?
Nu udvides den snart til 6 spor! |
Trørød Grundejerforening inviterede til møde
d. 1. oktober 2003 på Trørødskolen med deltagelse af: |
Christian Sauer, Vejdirektoratet Gennemgang af Trafikministerens forslag
Carl Steen Berggreen, Søllerød Kommune Deltagelse i vejprojektet og engagement i en støjvold?
Nicolai Bech, Trørød Grundejerforening Forudsætninger for etablering af en støjvold |
Se plancher fra NB's præsentation ...
Læs om mødets resultater ...
Læs hvad "det grønne område" skrev ... |
Baggrunden for mødet |
Lige siden opsætningen af støjværnet på
den vestlige side af Helsingørmotorvejen, har beboerne øst for
motorvejen, d.v.s. i store dele af Trørød, oplevet et stigende støjniveau.
Nu har trafikministeren fremlagt planer om en udvidelse fra 4 til 6 spor
og vi frygter naturligvis en yderligere forøgelse af støjen.
Trørød Grundejerforening har derfor besluttet at sætte fokus på støjen
for at sikre, at der allerede i planlægningen tages videst
muligt hensyn til dette forhold. |
TIL TOPPEN |
Marts 2003 |
Vi slog katten af tønden på Trørød Torv |
I lighed med tidligere år slog vi katten af tønden på Trørød Torv søndag d. 2. marts 2003. Det nye bagerpar i Trørød Bageri Siesta, Bente & Poul Larsen, stod sammen med Trørød Grundejerforening for arrangementet foran bageriet.
Der var 3 tønder både for de helt små og de større børn. Vi så rigtig mange flotte og fantasifulde fastelavnsdragter.
|
Fastelavnsbollerne kom lige fra Siestabageriet, som også sørgede for drikke til både børn og voksne. Der var travlhed i bageriet med fastelavnsløjerne. |
Trørød Grundejerforening og Trørød Bageri er glade for at kunne videreføre den mangeårige tradition med at slå katten af tønden sammen med rigtig mange børn og voksne. |
TIL TOPPEN |
Januar 2003 |
NYE REGLER FOR VILLA-OLIETANKE |
De nye regler træder i kraft den 1. januar 2003 og gælder for
villa-olietanke under 6.000 liter, der anvendes til opbevaring af fyringsolie, som bruges
til at opvarme boligen. |
Reglerne omhandler: |
· Rørforbindelsen mellem olietank og oliefyr. Senest den 1. januar 2003
skal rørforbindelse ændres fra tostrenget til enstrenget rørføring. Returrøret skal
derfor sløjfes. |
· Hvis olietanken er placeret over jorden, skal den forsynes med en
overfyldningsalarm, som kan advare om olieudslip, hvis tanken er overfyldt. Dette gælder,
uanset om tanken står udendørs eller indendørs. Overfyldningsalarmen skal også være
monteret senest den 1. januar 2003. |
Tal med oliefyrsmontøren om, hvordan ændringerne foretages. Reglerne er
ændret for at undgå forurening, hvor olie løber ud i jorden på grund af utætte
rørføringer mellem tank og oliefyr eller ved overfyldning af tanke. |
Mere information i Miljø og Forsyning på Rådhuset, tlf. 45 46 64 00 |
Mere om reglerne på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk |
TIL TOPPEN |
Oktober 2002 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2002 |
Læs indkaldelsen ... |
Referat og sammendrag af regnskabet findes i Medlemsorientering nr. 4 der er udsendt til alle medlemmer. |
Efter generalforsamlingen var der mulighed for at stille spørgsmål
til repræsentanter for Søllerød Kommune. Trørød Grundejerforening var vært ved en bid brød. |
TIL TOPPEN |
Oktober 2002 |
HVOR GALT ER DET MED VORES DRIKKEVAND? |
Grundejerforeningen holdt den 2. oktober temamøde om drikkevandskvalitet. Der var mange fremmødte og stor spørgelyst. Faktisk nåede vi kun lige at slutte kl. 22.00.
Vi fik gode og levende præsentationer af Tina Otterstrøm fra Rambøll og Torben S. Hansen fra Søllerød Vand omkring spørgsmålene:-
Hvad gør vi i Danmark for at sikre rent drikkevand? - myndighedernes rolle
- Hvordan ser det ud vores eget lokale drikkevand i Trørød/Søllerød?
- Hvordan er den øjeblikkelige vandkvalitet?
- Hvordan beskytter vi fremtidens grundvand?
- Hvem har ansvar for stikledninger?
- Hvordan ser vandpriserne ud i fremtiden?.
Bl.a. hørte vi om den forurening, som netop er
registreret i boringerne i Trørød.
Bagefter var der paneldiskussion med meninger og svar på spørgsmål af Vibeke Peschardt formand for Teknik- og Miljøudvalget og de to præsentationsholdere.
|
Se præsentation ... |
TIL TOPPEN |
Oktober 2001 |
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2001 |
TRØRØD GRUNDEJERFORENING afholdt ORDINÆR GENERALFORSAMLING tirsdag den 9. oktober 2001 med efterfølgende DEBAT med indbudte repræsentanter for Kommunalbestyrelsen og forvaltningen |
I beretningen nævnte formanden bl.a. trafikken, hastighedsmåleren,
Trørød Torv, fastelavn, temamøde, hjemmeside, succeskriterier og dispensations-
ansøgninger. |
Læs referat af generalforsamlingen
... |
Læs referat af debat ... |
TIL TOPPEN |
September 2001 |
MEDLEMMERNES FORVENTNINGER OG ØNSKER |
Bestyrelsen ønsker til stadighed at forbedre
servicen overfor medlemmerne.
I den forbindelse blev et udvalg af medlemmerne bedt om at udfylde et
spørgeskema. |
Læs resultatet ... |
TIL TOPPEN |
Maj 2001 |
Fartmåleren indviet |
Trørød Grundejerforening har sammen med seks andre grundejerforeninger i
Søllerød Kommune indkøbt en fartmåler, der blev indviet i maj måned. Kommunen vil
sørge for flytning og opstilling på de mest belastede veje i de syv grundejerforeningers
områder. Fartmåleren har kostet kr. 85.000. |
TIL TOPPEN |
Maj 2001 |
Velkommen til Trørød Grundejerforening på Internettet |
Grundejerforeningen vil gerne informere medlemmerne om sine aktiviteter.
I mange år har foreningen udsendt nyhedsbreve med postvæsenet.
Siden efteråret har foreningen haft mulighed for at opsætte nyhedsbreve i
udhængsskabet på Trørød Torv. Pladsen er stillet tilrådighed af Vedbæk
Meninghedsråd.
Fremover vil man også kunne finde information om aktiviteter og arrangementer på
Internettet.
Vi ser frem til en frugtbar dialog med medlemmerne. |